Allerede i 30’erne blev der anlagt kolonihaver i Vamdrup, de lå dengang der hvor Mindegades Børnehave nu ligger. Først i 70’erne blev de flyttet ud på Søndermarken hvor de ligger nu, så hvis man går en tur ud i syd byen vil man ved vendepladsen ved Vennernes hus finde indgangen til en dejlig oplevelse.
Haveforeningen Søndermarken består af 34 små haver der er mellem 3 & 500 kvadratmeter, et fælleshus og en toiletbygning. Nogle af husene er rimelig nye hvor andre er blevet bygget ud af flere gange. Fælles for dem alle….. de er så hyggelige at se på
Kolonihaven er for mange et fristed hvor de tar’ ud og nyder roen og freden, lidt væk fra byens støj. Her emmer det af hygge med kaffe (En håndbajer i ny og næ over hækken forekommer også) i de små hyggelige haver hvor Dannebrog smukt vejer for vinden, og når dagen går på hæld tændes der nogen steder op i grillen. Der pusles, slåes græs, dyrkes kilovis af grøntsager, og der plantes flittigt. Alt i alt et godt sted at være.
Området ligger i forbindelse til et offentligt stisystem som munder ud både på kirkevejen ved eng og å og Søndergade ved andelsboligerne, så mulighederne er mange for at få en god oplevelse, og de små hyggelige haver er bestemt en gå tur værd